Marketingstrategi handler om relationen mellem virksomhed, kunder og kanaler – samt hvilke mål og modeller du kan arbejde med.

Dette blogindlæg indeholder følgende emner:

  • En kort intro til marketingstrategi
  • Del 1: Din virksomhed og dine kunder
  • Del 2: Dine metoder og kanaler
  • Del 3: Dine mål og mennesker
  • Relation mellem de enkelte dele

Dette blogindlæg er en del af guiden omkring Marketingstrategi:
1. Marketingstrategi
2. Marketingmodeller
3. Marketingkanaler
4. Marketing plan

En kort intro til marketingstrategi

Hvad er en Marketingstrategi?

Marketingstrategien er kompasset du navigerer efter, når din virksomhed markedsfører dine produkter til dine kunder. Strategien besvarer spørgsmål, som hvordan du er positioneret i markedet, hvem dine kunder er, og hvordan du taler med dem, igennem hvilke kanaler.

Hvorfor skal jeg have en marketingstrategi?

Løbende markering er kilden til at få kunder i din virksomhed, men marketing er samtidig en jungle med utallige muligheder. Uden en marketingstrategi, kan du hurtigt ende i et hamsterhjul, hvor du arbejder og arbejder uden at komme nogen vegne. En vigtig del af en marketingstrategi er derfor at udvælge de marketingkanaler du vil fokusere på, og opsætte målbare mål for din succes.

Hvad er forskellen mellem strategi og plan?

Strategi og plan er ord, der ofte overlapper, men der er en forskel. En plan er et konkret mønster, program eller liste for at opnå et specifikt målbart mål. Da planen er konkret, kan den ikke ændres undervejs, hvilket er grunden til at man går til Plan B, hvis Plan A mislykkedes. Strategi er modsat et fleksibelt design, der er åben for indsigter udefra, og kan tilpasses undervejs for at nå målet.

Hvad er ikke en del af denne marketingstrategi guide?

Marketingstrategien er en analyse af din virksomhed og dens relation til dine kunder. Derfor indeholder den ikke SWOT, PESTEL og andre analyser, der orienterer sig imod virksomhedens positionen på markedet blandt konkurrenterne. På trods af dette indeholder første del dog en vigtig pointe omkring at finde sin niche og plads blandt konkurrenterne.

Der findes mange forskellige tilgange til en marketingstrategi guide, og marketing generelt, der altid tager udgangspunkt i forfatterens personlige baggrund. Denne guide fokuserer på modeller, begreber og værktøjer fra mine uddannelser indenfor Digital Marketing og Innovation & Entreprenørskab.

Download Minimalistisk Marketing materiale her

De 3 dele af denne guide

Denne marketingstrategi guide er opdelt i tre dele; Virksomhed & Kunder, Mål & Modeller og Kanaler & Kalender. Nedenfor gennemgås kort de forskellige dele, samt hvordan de hænger sammen, inden vi går i dybden i fremtidige blogindlæg om hver del.

Mødelokale i København? Hvis du skal holde et møde eller workshop om Marketingstrategi – så vil jeg anbefale Republikken i hjertet af København, hvor jeg er ansat som Marketing Manager.

Del 1: Din virksomhed og dine kunder

Første del af marketingstrategien fokuserer på forholdet mellem din virksomhed og dine kunder, og giver dig værktøjer til at lære begge at kende. Du bliver klogere på din kunde gennem kundepersona og deres købsrejse. Samtidig lærer du din virksomhed at kende gennem Business Model Canvas, og hvilken værdi du tilbyder til kunden gennem Value Proposition Canvas.

  • Business Model Canvas er en skabelon til forretningsmodeller udviklet af Alexander Osterwalder
  • Value Proposition Canvas er et tillæg til BMC, der uddyber forholdet mellem dit produkt og din kunde
  • Kundepersona er en semi-fiktiv præsentation af hvordan dit segment ser ud som et enkelt menneske
  • Købsrejsen er HubSpots model for din kundes vej gennem Opmærksom-, Overvejelse og Beslutningsfaserne

Læs mere om marketingmodeller i dette blogindlæg

Del 2: Dine metoder og kanaler

Andel del af din marketingstrategi bliver mere konkret, hvor du udvælger passende marketingkanaler indenfor kategorierne Paid, Owned & Earned Media. Ligeledes kommer vi ind på marketingmetoder og marketingplanen, der indrammer din tilgang til kanalerne.

  • Marketingmetoder er tilgangen du vælger til marketing, som f.eks. Inbound Marketing
  • Marketingkanaler er de enkelte kanaler, som Facebook, Google Ads eller avisannoncer
  • Paid, Earned, Shared & Owned Media er en opdeling i dine kanaler i betalte, omtalte, delte og egne
  • Marketingplanen er en måde at understøtte strategien med praktiske værktøj og rammer

Læs mere om marketingkanaler i dette blogindlæg

Del 3: Dine mål og mennesker


Tredje del af strategien handler om at opsætte den daglige drift af din marketingstrategi, og måle resultatet. Samtidig samler vi det hele i et årshjul og kalender, med hensyn til dine menneskelige ressourcer, funnel og mål for den enkelte kanal.

  • Målbare mål er f.eks. mål opsat efter SMART-princippet; Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt
  • Funnel, eller tragt, er brugernes vej gennem en række forudbestemte trin på vej mod det ønskede mål
  • Årshjulet et simpelt hjul med begivenheder i løbet af året du kan passe ind i din marketing
  • Kalenderen er et overblik over hvem, hvad, hvor, hvornår o.s.v i forhold til din marketingstrategi

Læs mere om marketingplanen i dette blogindlæg

Relation mellem de enkelte dele

Selvom denne marketingstrategi guide er opdelt i tre dele, er der et kæmpe overlap imellem delene. F.eks. bliver valget af kanaler påvirket af indsigten i dine kunder, mens kalender hænger sammen med din virksomhed og dens ressourcer.

Marketingstrategien giver i sidste ende dig, og din virksomhed, en retning for jeres marketing. Du lærer dig selv, dine kunder og dine kanaler at kende – og slipper for at bruge tid, energi og penge på marketing, der ikke giver resultater.

3 ting du kan gøre i dag

  • Få et overblik over dine marketingkanaler, og hvor ofte du bruger dem
  • Saml statistik for din marketingindsigt så du har et baseline at arbejde ud fra
  • Vær ærlig om dine ressourcer, både økonomiske og menneskelige, inden du går i gang