Brand trends følger trends i samfundet og branchen, som understøtter virksomhedens positioneringen og forudser målgruppens behov.
Dette blogindlæg indeholder følgende emner:
Hvad er brand trends?
Brand trends er de trends i samfundet et brand kan følge, som understøtter brand’ets positionering og adskillelse på markedet. Virksomheden kan selvfølgelig godt opbygge sit brand, uden at tænke på trends, men går dermed glip af den rå energi, trends og trendens følgere fører med sig.
Samtidig er trends værdifulde til at forklare virksomhedens produkt eller service, da virksomheden kan sammenligne sin forretningsmodel med andre virksomheder, der følger samme trend. Dette kunne f.eks. være GoMore, der er biludlejning med et Airbnb lignende koncept, eller en service der leverede færdige madpakker til børnene, som følger samme trend som måltidskasser.
Virksomheden kan altså følge mange forskellige brand trends, og udfordringen er derfor både at finde fremadstormende trends, samt vælge de rigtige at følge. Økologi og bæredygtighed er f.eks. nok trends, der vil definere vores århundrede, mens trenden med Google+ højst bliver en fodnote i historien.
Find og følg trends
Succesfulde virksomheder bygger på gode idéer, og evnen til at tjene penge på disse idéer efterfølgende. Det er derfor en kæmpe fordel at kunne forudse, hvor efterspørgslen på markedet bevæger sig hen ved at finde trends, kalder trendspotting. Trendspotting forsøger at finde trends, for at virksomheden kan bruge denne viden til at udvikle produkter, forme strategier og identificere nye forretningsmuligheder.
Virksomheden kan blandt andet spotte brand trends gennem:
- Rejs ud i verden og bliv inspireret af andre kulturer
- Overvågning gennem medier, f.eks. Google Trends
- Deltagelse i trendsættende undergrundsmiljøer
- Følge teknologisk udvikling indenfor branchen
- Holde øje med udviklingen i metropoler som Paris, New York og Milano
Overordnet set er trends forandringer i tidsånden og de generelle værdier i samfundet. Tricket er dog at finde de trends, som har lang levetid og et stort nok omfang til at være interessante for virksomheden. Ligeledes er det ikke altid en fordel at være først på markedet, da forskellige grupper opdager og anvender nye idéer i forskelligt tempo – kaldet diffusion af innovation. Indenfor trendspotting er virksomheden på jagt efter den første gruppe, på 3-5%, som er trendsættere, der påvirker resten af samfundet som ringe i vandet.
Download Branding for begyndere materiale her
Kontorfællesskab i København? Skal du starte som selvstændig/iværksætter, og er du på udkig efter et kontorfællesskab – så vil jeg anbefale Republikken i hjertet af København, hvor jeg er ansat som Marketing Manager.
5 typer af brand trends
Brand trends kan opdeles i fire forskellige niveauer alt efter størrelsen, og dermed påvirkningen af samfundet som helhed; megatrends, livsstilstrends, branchetrends og kategoritrends. Udover de fire primære niveauer findes også modtrends, der er en reaktion på en etableret trend – f.eks. digital detox som reaktion på vores overdrevne brug af sociale medier.
Megatrends er store verdensomspændende trends, som er nemme at spotte og dermed forudse, da de påvirker hele samfundet. Megatrends påvirker vores adfærd og værdier over en årrække, og omfatter eksempelvis globalisering, digitalisering og bæredygtighed.
Livsstilstrends er bestemte måder at leve på, der udspringer fra de overordnede megatrends. Hvor megatrends hænger sammen med samfundet som helhed, hænger livsstilstrends sammen med individets livsstil, f.eks. naturlig skønhed, klimabevidste forbrugere og minimalisme.
Kontorfællesskab i København? Skal du starte som selvstændig/iværksætter, og er du på udkig efter et kontorfællesskab – så vil jeg anbefale Republikken i hjertet af København, hvor jeg er ansat som Marketing Manager.
Branchetrends er de brand trends, der påvirker den branche virksomheden befinder sig i. Branchetrends påvirkes ovenfra af megatrends og livsstilstrends, men også af udviklingen på markedet generelt. I 2020 er mange brancher f.eks. blevet nødt til at omstille sig til en øget brug af digitale medier til kundemøder.
Kategoritrends påvirker virksomheden helt ned på det enkelte produkt eller service, hvor det særligt er teknologien der spiller en rolle.
Modtrends opstår naturligt, når en trend bliver allemandseje i den brede befolkning, hvilket fører til at gruppen af trendsættere søger nye veje, der ofte er den modsatte. Samtidig får forbrugerne ofte nok af en trend, og søger imod alternativet, hvilket virksomheden kan udnytte.
3 ting du kan gøre i dag
- Vær på udgik efter trends på rejser, online og i din branche
- Undersøg den forventede effekt og levetid for trenden, inden du følger den
- Bliv inspireret af udviklingen i relaterede brancher og markeder