Den uskyldige brandarketype er for virksomheden, der dyrker det nostalgiske, etisk rigtige og er hundrede procent tro mod sine værdier.
Dette blogindlæg indeholder følgende emner:
- Hvem er Den uskyldige?
- Eksempler på Den uskyldige i branding
- 12 brandarketyper
Hvem er Den uskyldige?
Den uskyldige brandarketype er en del af gruppen de uafhængige, der ønsker at opnå det perfekte. De uskyldige søger efter dette i nutiden, hvor de kan være sig selv i en simpel verden, og det er derfor vigtigt at et uskyldigt brand er etiske og gennemsigtige i deres virksomheder.
Ønsker: enkelthed
Citat: “frihed til at være mig”
Sprog: optimistisk, ærligt og ydmygt
Motivation: glæde, simplicitet og etik
Frygt: kompleksitet, negativitet og bedrag
Brancher: skønhed, økologi og rengøring
Eksempler: Coca-Cola, Dove og Innocent Juice
De uskyldige søger efter paradis, hvor alt er perfekt, ukompliceret og alle er glade. Den moderne forbruger lader sig sjældent overbevise af løfter om paradis, men er stadig tiltrykket af idéen om et mere etisk, rent og simpelt liv, i vores hektiske verden.
Uskyldige brands udvikler sig i tre niveauer:
- På første niveau er uskyldige brands simple, naive og idylliske ligesom børn
- På andet niveau er uskyldige brands positive, forandrende og omfavnende
- På tredje niveau er uskyldige brands mystiske, hvor værdier kommer indefra
Eksempler på Den uskyldige i branding
Uskyldige brands er ofte i brancher, hvor naturlige ingredienser er vigtige, f.eks. skønhed, madvarer og tøj – eller når de vil adskille dig fra resten af branchen, hvor disse værdier ikke er standard.
Coca-Cola er et klassisk eksempel på uskyldige brandarketype, særligt igennem deres reklamekampagner omkring jul og tidligere brug af uskyldige isbjørne. Coca-Cola er meget effektive i deres brug af nostalgiske billedsprog, familieværdier og i kommunikationen af glæde, gavmildhed og socialt samværd. Andre eksempler findes ofte i skønhedsprodukter som Dove og madvarer som Innocent Juice.
Den uskyldige brandarketype kan være et match for din virksomhed hvis:
- Virksomheden leverer et simpelt svar på et kompleks problem
- Virksomheden vil forbindes med at være moralsk, nostalgisk og ren
- Virksomheden har stærke kerneværdier, og aldrig bryder dem
12 brandarketyper
Brandarketyper er skabt ud fra Carl Gustav Jung’s 12 klassiske arketyper, der giver menneskelige egenskaber, følelser og tanker, til en virksomhed. Mange brancher er domineret af en brandarketype, og det er derfor vigtigt at adskille dig fra konkurrenterne, ved at kombinere din primære brandarketype (ca. 80%) med en sekundær brandarketype (ca. 20%).