Hjemmesideoptimering i Growth-Driven Design foregår gennem et optimeringsloop, hvor brugerdata og indsigt omsættes til konkrete forbedringer.

  • Hjemmesideoptimering baseret på data
  • Optimeringsloop
  • Plan, Byg, Lær, Overfør og Gentag

Dette blogindlæg er en del af guiden omkring Growth-Driven Design:
1. Growth-Driven Design: moderne webdesign
2. Hjemmesidestrategi i Growth-Driven Design
3. Lanceringsplatformen: den uperfekte hjemmeside
4. Hjemmesideoptimering med Growth-Driven Design
5. Optimeringsplan i Growth-Driven Design

Hjemmesideoptimering baseret på data

Når hjemmeside er lanceret, er det tid til løbende optimeringer. Growth-Driven Design har i denne fase fokus på indsamling af brugerdata og værdifulde forbedringer indenfor en lean og agil tankegang.

Growth-Driven Design baserer webdesign beslutninger på data fra de besøgende, fremfor kunden eller webdesignerens antagelser. Derfor er det uhyre vigtigt at indsamle denne besøgsstatistik korrekt, med f.eks. Google Analytics, da det danner grundlaget for hele metoden. Ud fra den indsamlede data kan vi be- eller afkræfte beslutningerne fra lanceringsplatformen, samt få nye idéer til hjemmesiden, der kan tilføjes til ønskelisten.

Selve implementeringen af ønskerne på ønskelisten sker ved en lean og agil tankegang – to ord, der på overfladen lyder meget abstrakt, men egentlig er ret enkelt. Lean handler kort sagt om at minimere spild og fokusere på hvad, der skaber værdi, mens Agil er en fleksibel måde at arbejde på, hvor planen tilpasses løbende.

Husk ønskelisten

Ønskelisten, der både var en del af hjemmesidestrategien og lanceringsplatformen, er stadig yderst relevant i hjemmesideoptimering-fasen. Både gamle idéer, der ikke kom med i lanceringsplatformen, og nye idéer fra den løbende optimering bør prioriteres, ud fra hvilken værdi de har for brugeren og virksomheden.

Optimeringsloops

Selve hjemmesideoptimeringen, i Growth-Driven Design, sker gennem et optimeringsloop med fire trin; Plan, Byg, Lær, Overfør – som gentages igen og igen.

Optimeringsloops


Plan

Første trin handler om at identificere, hvad der kan optimeres på hjemmesiden, som derefter kan planlægges og udføres. Her får du idéer til, hvad der kan optimeres gennem:

  • Hjemmesidens præstation i forhold til de målbare mål fra hjemmesidestrategien
  • Analyse af besøgsstatistik, som “bounce rate” og konverteringer i f.eks. Google Analytics
  • Brainstorming indenfor brugervenlighed, søgemaskineoptimering og personalisering
  • Indsigt fra kollegaer i f.eks. salg og marketing
  • Ønsker fra ønskelisten

Generelt er det bedre at vælge få ønsker og udføre dem ordentligt, før du vender tilbage til de resterende ønsker på listen.

Kontorfællesskab i København? Skal du starte som selvstændig/iværksætter, og er du på udkig efter et kontorfællesskab – så vil jeg anbefale Republikken i hjertet af København, hvor jeg er ansat som Marketing Manager.

Byg

I andet trin bygger vi de udvalgte ønsker på hjemmesiden. Selve implementeringen af ønskerne er op til den enkelte webdesigner, men det er selvfølgelig essentielt at måle effekten af ændringerne.

Lær

Gennem tredje trin er fokus på at lære, hvad der virker og ikke virker. Baseret på den indsamlede data, kan du bekræfte eller afkræfte effekten af de enkelte ønsker, der blev bygget. Det er desuden vigtigt at stille spørgsmål, ved den indsigt du får om dine brugere og dele den med resten af dit team.

Growth-Driven Design ebog download

Overfør

Fjerde trin er delingen af indsigterne fra det forrige trin, så de kan overføres til andre dele af hjemmesiden. Overfør-trinnet handler om at identificere mønstre på tværs af hjemmesiden, og din virksomhed generelt, som kan være til gavn for alle i dit team.

Gentag

Når du har gennemført optimeringloop’et står du tilbage med en forbedret hjemmeside, men også nye indsigter, der danner nye ønsker. Netop derfor slutter hjemmesideoptimeringen aldrig, hvilket er positivt, da din hjemmeside jo aldrig er færdig.

Den store forskel mellem Growth-Driven Design og traditionelt webdesign er, at hjemmesideoptimeringen aldrig stopper. Hver gang du gennemfører et optimeringsloop, lærer du noget nyt, som kan forbedre hjemmesiden yderligere.

3 ting du kan gøre i dag

  • Opsæt Google Analytics nu, så du har et “baseline” for din hjemmesides præstation
  • Lav og vedligehold din ønskeliste på en platform alle i dit team har adgang til
  • Del dine indsigter om brugerne og kunderne med alle i virksomheden